Sommerbyen Ejby - Nordeuropas største haveforening
BYGGEANSØGNING
 
Sommerbyen Ejby
 
 
 
 
Skal du bygge nyt eller bygge om? Så skal du søge om byggetilladelse.
 
Du skal regne med 3-4 ugers behandlingstid for din ansøgning om byggetilladelse.
 
Du må ikke påbegynde byggeriet inden du har modtaget byggetilladelsen!
 
Vi har haft en dialog med Glostrup Kommune om vores byggetilladelser, og resulatet er blevet at vi er nødt til at gå endnu grundigere til værks. Det betyder desværre at vi ikke længere kan give tilladelse til at du kan gå i gang med dit byggeri straks efter du har præsenteret din ansøgning på Sommerbyens Ejbys kontor.
 
Først skal du lave en tegning over det som du vil bygge eller bygge om. Ved tilbygninger kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at tegne det ind på den eksisterende tegning.
 
  1. Tegningen skal være i målstoksfohold 1:100 og den skal vise hele grunden og husets placering herpå. Det betyder i de fleste tilfælde at den skal laves på et A3 papirformat.
  2. Tegningen skal endvidere vise placering af kloak - og vandledninger.
  3. Tegningen skal ikke kun vise husets placering på grunden, men også husets tagprofil - det vil sige huset set fra siden og gavlen.
  4. Du skal notere i din ansøgning hvilke materialer huset skal bygges af - f.eks. vægge:træ, tag:tagpap osv.
  5. Når du har tegning og planer klargjort, kontakter du foreningens byggesagsbehandler, Erik Jønsson, i en kontortid og får startet sagen op.
 
Vi skal have dit telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis vi mangler oplysninger i den videre byggesagsbehandling. 
 
Har du ikke en plantegning over det nuværende hus - eller er den ikke i 1:100 - kan du få en kopi på kontoret, hvor du også kan få et særtryk af byggereglerne.
 
Vi har plantegninger i 1:100 på de fleste huse - der kan dog være undtagelser. Byggesager op til 10 kvm. koster 400,- kr. Alt derover koster 800,- kr.
 
Du er altid velkommen til at komme i en kontortid og få en snak om dine overvejelser og skitser til ny - om - eller tilbygning, så du ikke spilder tid på at lave tegninger som måske ikke skal bruges alligevel.
 
Se tegninger og vejledning for regler indeholdene bebyggelsens omfang og placering, på linket her: